Contionary:forskeuven

Skundavisk

Etymology

From for- + skeuven.

Pronunciation

• IPA: /ɸɔʃəʊβən/

Verb

forskeuven (class 2 strong, third-person singular simple present forskieft, past tense forskoof, past participle forskoven, past subjunctive forskøve, auxiliary haven)

1. to shift, move

   Ðe hooghdietsken munþærde forskooven manige støpige midklingers to wrijvigen.

   The High German dialects shifted many plosive consonants to fricatives.

Inflection

infinitive		forskeuven
present participle		forskeuvend
past participle		forskoven
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik forskeuve	wi forskeuven	ik forskeuve	wi forskeuven
	ðou forskiefst	ji forskeuft	ðou forskiefst	ji forskeuft
	hi, si, hit forskieft	si, Si forskeuven	hi, si, hit forskeuve	si, Si forskeuven
preterit	ik forskoof	wi forskooven	ik forskøve	wi forskøven
	ðou forskoofst	ji forskooft	ðou forskøvest	ji forskøvet
	hi, si, hit forskoof	si, Si forskooven	hi, si, hit forskøve	si, Si forskøven
imperative	forskeuf	forskeuft (ji)