Contionary:tellen

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk tellen, from Old Skundavisk tellan, taelian, from Halmisk ᛏᚨᛚᛃᚨᚾ (taljan), from Proto-Germanic *taljaną.

Pronunciation

• IPA: /tɛlɘn/

Verb

tellen (mixed, third-person singular simple present tellt, past tense tålde, past participle getåld, past subjunctive tælde, auxiliary haven)

1. to count

   Si tålden the anwesenden liede.

   They counted the present people.

Inflection

infinitive		tellen
present participle		tellend
past participle		getåld
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik telle	wi tellen	ik telle	wi tellen
	thou tellst	ji tellt	thou tellst	ji tellt
	hi, si, hit tellt	si, Si tellen	hi, si, hit telle	si, Si tellen
preterit	ik tålde	wi tålden	ik tælde	wi tælden
	thou tåldest	ji tåldet	thou tældest	ji tældet
	hi, si, hit tålde	si, Si tålden	hi, si, hit tælde	si, Si tælden
imperative	tell	tellt (ji)

Derived terms

• betellen