Contionary:bylden

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk buelden, from Old Skundavisk bueldan, bueldian, from Halmisk ᛒᚢᛚᛞᛃᚨᚾ (buldjan), ᛒᚢᛞᛚᛃᚨᚾ (budljan), from Proto-Germanic *buþljaną. The somewhat uncommon dl cluster shifted to the more familiar ld through metathesis very early in Halmisk.

Pronunciation

  • IPA: /bʏɫdɘn/

Verb

bylden (mixed, third-person singular simple present byldet, past tense buldte, past participle gebuldt, past subjunctive byldte, auxiliary haven)

  1. to build
    This hous was threetig jære orgån gebuldt.
    This house was built thirty years ago.

Inflection

infinitive bylden
present participle byldend
past participle gebuldt
auxiliary haven
indicative subjunctive
present ik bylde wi bylden ik bylde wi bylden
thou byldst ji byldet thou byldst ji byldet
hi, si, hit byldet si, Si bylden hi, si, hit bylde si, Si bylden
preterit ik buldte wi buldten ik byldte wi byldten
thou buldtest ji buldtet thou byldtest ji byldtet
hi, si, hit buldte si, Si buldten hi, si, hit byldte si, Si byldten
imperative byld byldet (ji)

Usage notes

Synonyms

Derived terms

Related terms