Contionary:pæní

Anrish

Etymology

From Middle Anrish pænin, thvænin, from Old Anrish spænena, from Proto-Germanic *spannijaną

Pronunciation

(Anrish) IPA: /pai̯ˈni/

Verb

pæní (runic:‧ᛄᛆᚾᛁᛌ‧)

  1. To stretch beyond its proper limit; to strain
  2. To act upon, so as to cause change of form or volume, or damage by the exertion of force.

Related terms

Inflection

Inflection of pæní
 Ⅱ ɴᴏᴍ. ɢᴇɴ. ᴀᴛ. ᴏᴄ.
ᴄᴏʟ.  —   —ʟ  —ıb   —ʟ
sɢᴠ.  —   —   —ʟ  —ʟ
ᴘʟᴠ.  —ʟ  —ɴ  —ıb   —ʟ
Conjugation of pæní (weak class 1)
Active Non-past realis Non-past irrealis Past realis Past irrealis
1 pæni pænio pænis pænisi
2 pænt pænieð pænisuð pænisið
3 pæní pænié pænisú pænisí
Passive Non-past realis Non-past irrealis Past realis Past irrealis
1 pænie pænieo pænise pæniseo
2 pænte pænieðo pænisiðe pæniseðo
3 pænine pænieno pænisine pæniseno