Contionary:slagen

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk slagen, from Old Skundavisk slahan, from Halmisk slahan, from Proto-Germanic *slahaną.

Pronunciation

IPA: /slaɟɘn/

Verb

slagen (class 6 strong, third-person singular simple present slægt, past tense sloog, past participle geslagen, past subjunctive sløge, auxiliary haven)

1. to hit, to strike

   Hi moot the andfelt slagen.

   He must 'hit the anvil.

Inflection

infinitive		slagen
present participle		slagend
past participle		geslagen
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik slage	wi slagen	ik slage	wi slagen
	thou slægst	ji slagt	thou slægst	ji slagt
	hi, si, hit slægt	si, Si slagen	hi, si, hit slage	si, Si slagen
preterit	ik sloog	wi sloogen	ik sløge	wi sløgen
	thou sloogst	ji sloogt	thou sløgest	ji sløget
	hi, si, hit sloog	si, Si sloogen	hi, si, hit sløge	si, Si sløgen
imperative	slag	slagt (ji)