Contionary:høren

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk hoeren, from Old Skundavisk hoeran, hoerian, from Halmisk ᚻᛟᚢᚱᛁᚨᚾ (hourian), ᚻᛟᚢᛉᛁᚨᚾ (houŕian), from Proto-Germanic *hauzijaną.

Pronunciation

• IPA: /hø:rɘn/

Verb

høren (weak, third-person singular simple present hørt, past tense hørde, past participle gehørd, past subjunctive hørde, auxiliary haven)

1. to hear

   Wi kunnen neet høren, hwat ðou segst.

   We can’t hear what you’re saying.

Inflection

infinitive		høren
present participle		hørend
past participle		gehørd
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik høre	wi høren	ik høre	wi høren
	ðou hørst	ji hørt	ðou hørst	ji hørt
	hi, si, hit hørt	si, Si høren	hi, si, hit høre	si, Si høren
preterit	ik hørde	wi hørden	ik hørde	wi hørden
	ðou hørdest	ji hørdet	ðou hørdest	ji hørdet
	hi, si, hit hørde	si, Si hørden	hi, si, hit hørden	si, Si hørden
imperative	hør	hørt (ji)