Contionary:røren

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk roeren, from Old Skundavisk roeran, hroerian, from Halmisk ᚻᚱᛟᚱᛃᚨᚾ (hrōrjan), ᚻᚱᛟᛉᛃᚨᚾ (hrōŕjan), from Proto-Germanic *hrōzijaną.

Pronunciation

• IPA: /rø:rɘn/

Verb

røren (weak, third-person singular simple present rørt, past tense rørde, past participle gerørd, past subjunctive rørde, auxiliary haven)

1. (intr.) to move, to stir

   Hwarum rørt ðe katt solk ?

   Why is the cat moving like that ?

2. (tr.) to move, to stir

Inflection

infinitive		røren
present participle		rørend
past participle		gerørd
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik røre	wi røren	ik røre	wi røren
	ðou rørst	ji rørt	ðou rørst	ji rørt
	hi, si, hit rørt	si, Si røren	hi, si, hit røre	si, Si røren
preterit	ik rørde	wi rørden	ik rørde	wi rørden
	ðou rørdest	ji rørdet	ðou rørdest	ji rørdet
	hi, si, hit rørde	si, Si rørden	hi, si, hit rørden	si, Si rørden
imperative	rør	rørt (ji)