Contionary:smækken

Skundavisk

Etymology

Verbal umlaut form of smakk.

Pronunciation

• IPA: /smækɘn/

Verb

smækken (weak, third-person singular simple present smækkt, past tense smækkte, past participle gesmækkt, past subjunctive smækkte, auxiliary haven)

1. (intransitive) to taste, to have a taste

   Ðis appel smækkt wyrkelijk good.

   This apple tastes really good.

Inflection

infinitive		smækken
present participle		smækkend
past participle		gesmækkt
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik smække	wi smækken	ik smække	wi smækken
	ðou smækkst	ji smækkt	ðou smækkst	ji smækkt
	hi, si, hit smækkt	si, Si smækken	hi, si, hit smække	si, Si smækken
preterit	ik smækkte	wi smækkten	ik smækkte	wi smækkten
	ðou smækktest	ji smækktet	ðou smækktest	ji smækktet
	hi, si, hit smækkte	si, Si smækkten	hi, si, hit smækkten	si, Si smækkten
imperative	smækk	smækkt (ji)