Contionary:smækkig

Skundavisk

Etymology

From smakk + -ig.

Pronunciation

• IPA: /smækɪj/

Adjective

smækkig (comparative smækkiger, superlative smækkigst)

1. tasty

   Hwat een smækkig meel !

   What a tasty meal !

Inflection

number and gender		singular			plural
		masculine	feminine	neuter	all genders
predicative		hi is smækkig	si is smækkig	hit is smækkig	si sind smækkig
strong declension	common	smækkig	smækkige	smækkig	smækkige
	genitive	smækkiges	smækkiger	smækkiges	smækkiger
weak declension	common	smækkige	smækkige	smækkige	smækkigen
	genitive	smækkigen	smækkigen	smækkigen	smækkigen