Contionary:spreken

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk spreken, from Old Skundavisk sprekan, from Halmisk ᛊᛈᚱᛖᚲᚨᚾ (sprekan), from Proto-Germanic *sprekaną.

Pronunciation

• IPA: /sprekɘn/

Verb

spreken (class 4 strong, third-person singular simple present sprikt, past tense sprak, past participle gesproken, past subjunctive spræke, auxiliary haven)

1. to speak, to talk

   Ik skall him læter spreken.

   I will talk to him later.

Inflection

infinitive		spreken
present participle		sprekend
past participle		gesproken
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik spreke	wi spreken	ik spreke	wi spreken
	ðou sprikst	ji sprekt	ðou sprikst	ji sprekt
	hi, si, hit sprikt	si, Si spreken	hi, si, hit spreke	si, Si spreken
preterit	ik sprak	wi spraken	ik spræke	wi spræken
	ðou sprakst	ji sprakt	ðou sprækest	ji spræket
	hi, si, hit sprak	si, Si spraken	hi, si, hit spræke	si, Si spræken
imperative	sprek	sprekt (ji)

Related terms

• gespræk
• språke