Contionary:skætten

Skundavisk

Etymology

Verbal umlaut form of skatt.

Pronunciation

• IPA: /ʃætɘn/

Verb

skætten (weak, third-person singular simple present skættet, past tense skættete, past participle geskættet, past subjunctive skættete, auxiliary haven)

1. to estimate

   The freeser weren wrænglijk geskættet.

   The risks were wrongly estimated.

Inflection

infinitive		skætten
present participle		skættend
past participle		geskættet
auxiliary		haven
	indicative		subjunctive
present	ik skætte	wi skætten	ik skætte	wi skætten
	thou skættst	ji skættet	thou skættst	ji skættet
	hi, si, hit skættet	si, Si skætten	hi, si, hit skætte	si, Si skætten
preterit	ik skættete	wi skætteten	ik skættete	wi skætteten
	thou skættetest	ji skættetet	thou skættetest	ji skættetet
	hi, si, hit skættete	si, Si skætteten	hi, si, hit skætteten	si, Si skætteten
imperative	skætt	skættet (ji)