Contionary:høren

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk hoeren, from Old Skundavisk hoeran, hoerian, from Halmisk haurian, hauŕian, from Proto-Germanic *hauzijaną.

Pronunciation

  • IPA: /hø:rɘn/

Verb

høren (weak, third-person singular simple present hørt, past tense hørde, past participle gehørd, past subjunctive hørde, auxiliary haven)

  1. to hear
    Wi kunnen neet høren, hwat thou segst.
    We can’t hear what you’re saying.

Inflection

infinitive høren
present participle hørend
past participle gehørd
auxiliary haven
indicative subjunctive
present ik høre wi høren ik høre wi høren
thou hørst ji hørt thou hørst ji hørt
hi, si, hit hørt si, Si høren hi, si, hit høre si, Si høren
preterit ik hørde wi hørden ik hørde wi hørden
thou hørdest ji hørdet thou hørdest ji hørdet
hi, si, hit hørde si, Si hørden hi, si, hit hørden si, Si hørden
imperative hør hørt (ji)

Usage notes

Synonyms

Derived terms

Related terms