Contionary:skætten

Skundavisk

Etymology

Verbal umlaut form of skatt.

Pronunciation

  • IPA: /ʃætɘn/

Verb

skætten (weak, third-person singular simple present skættet, past tense skættete, past participle geskættet, past subjunctive skættete, auxiliary haven)

  1. to estimate
    The freeser weren wrænglijk geskættet.
    The risks were wrongly estimated.

Inflection

infinitive skætten
present participle skættend
past participle geskættet
auxiliary haven
indicative subjunctive
present ik skætte wi skætten ik skætte wi skætten
thou skættst ji skættet thou skættst ji skættet
hi, si, hit skættet si, Si skætten hi, si, hit skætte si, Si skætten
preterit ik skættete wi skætteten ik skættete wi skætteten
thou skættetest ji skættetet thou skættetest ji skættetet
hi, si, hit skættete si, Si skætteten hi, si, hit skætteten si, Si skætteten
imperative skætt skættet (ji)

Usage notes

Synonyms

Derived terms

Related terms