Contionary:bøgen

From Linguifex
Jump to navigation Jump to search

Skundavisk

Etymology

From Middle Skundavisk boegen, boeggen, from Old Skundavisk boeggan, boegian, from Halmisk ᛒᛟᚢᚷᛃᚨᚾ (bougjan), from Proto-Germanic *baugijaną.

Pronunciation

  • IPA: /bø:ɟɘn/

Verb

bøgen (mixed, third-person singular simple present bøgt, past tense boghte, past participle geboght, past subjunctive bøghte, auxiliary haven)

  1. (tr.) to bend, to bow, to inflect
    Ik konde mijne knee neet meer bøgen.
    I couldn't bend my knees anymore.

Inflection

infinitive bøgen
present participle bøgend
past participle geboght
auxiliary haven
indicative subjunctive
present ik bøge wi bøgen ik bøge wi bøgen
thou bøgst ji bøgt thou bøgst ji bøgt
hi, si, hit bøgt si, Si bøgen hi, si, hit bøge si, Si bøgen
preterit ik boghte wi boghten ik bøghte wi bøghten
thou boghtest ji boghtet thou bøghtest ji bøghtet
hi, si, hit boghte si, Si boghten hi, si, hit bøghte si, Si bøghten
imperative bøg bøgt (ji)

Usage notes

Synonyms

Derived terms

Related terms