Contionary:forbeuden

Skundavisk

Etymology

From for- + beuden.

Pronunciation

  • IPA: /ɸɔbəʊdən/

Verb

forbeuden (class 2 strong, third-person singular simple present forbiedet, past tense forbood, past participle forboden, past subjunctive forbøde, auxiliary haven)

  1. to forbid
    Ðe gebiedspråker weren fan ðe stiering forboden.
    The regional languages were forbidden by the government.

Inflection

infinitive forbeuden
present participle forbeudend
past participle forboden
auxiliary haven
indicative subjunctive
present ik forbeude wi forbeuden ik forbeude wi forbeuden
ðou forbiedst ji forbeudet ðou forbiedst ji forbeudet
hi, si, hit forbiedet si, Si forbeuden hi, si, hit forbeude si, Si forbeuden
preterit ik forbood wi forbooden ik forbøde wi forbøden
ðou forboodst ji forboodet ðou forbødest ji forbødet
hi, si, hit forbood si, Si forbooden hi, si, hit forbøde si, Si forbøden
imperative forbeud forbeudet (ji)

Usage notes

Synonyms

Derived terms

Related terms