Contionary:forbeuden
Skundavisk
Etymology
Pronunciation
- IPA: /ɸɔbəʊdən/
Verb
forbeuden (class 2 strong, third-person singular simple present forbiedet, past tense forbood, past participle forboden, past subjunctive forbøde, auxiliary haven)
- to forbid
- Ðe gebiedspråker weren fan ðe stiering forboden.
- The regional languages were forbidden by the government.
- Ðe gebiedspråker weren fan ðe stiering forboden.
Inflection
| infinitive | forbeuden | |||
|---|---|---|---|---|
| present participle | forbeudend | |||
| past participle | forboden | |||
| auxiliary | haven | |||
| indicative | subjunctive | |||
| present | ik forbeude | wi forbeuden | ik forbeude | wi forbeuden |
| ðou forbiedst | ji forbeudet | ðou forbiedst | ji forbeudet | |
| hi, si, hit forbiedet | si, Si forbeuden | hi, si, hit forbeude | si, Si forbeuden | |
| preterit | ik forbood | wi forbooden | ik forbøde | wi forbøden |
| ðou forboodst | ji forboodet | ðou forbødest | ji forbødet | |
| hi, si, hit forbood | si, Si forbooden | hi, si, hit forbøde | si, Si forbøden | |
| imperative | forbeud | forbeudet (ji) | ||