Literature:The Holy Quran 56

From Linguifex
Jump to navigation Jump to search

The Quran, also romanized Qur'an or Koran, is the central religious text of Islam, believed by Muslims to be a revelation from God. It is organized in 114 chapters, which consist of verses. In addition to its religious significance, it is widely regarded as the finest work in Arabic literature, and has significantly influenced the Arabic language.


Translations

The Holy Quran 56



Skundavisk

Hoftstykk 62 : Ðe Frijdag

In ðet name af God, ðe Genæþige, ðe Mildhertige.

1. Allt, ðet in ðe hevens and up ðe Erþe is, dylþt God, ðe Kyning, ðe Heelige, ðe Allmæghtige, ðe Allwijse.

2. Hi is Ðette, Ðe under ðe unstafwijsen een gesandte fråm twisken him reerde, ðe him Hise Þråws upsegt, hir reenst and him ðet Book and wijsdom leert, ofwell si sig foreðet in een leus irrdom befanden.

3. And anðeren fråm him, ðe sig nogh neet to him geføgd haven. And Hi is ðe Allmæghtige, ðe Allwijse.

4. Ðet is Gods hylþe. Hi gift hit, to hwom Hi will. And God is ðe Eegener ðer grooten hylþe.

5. Ðe bijspell ðetter, to hwelke ðe Toore upgelagd was, and ðan hit neet folgden, is als ðe bijspell eenes esels, ðe bøke drægt. Hwat een yvel bijspell is ðe følke, ðe Gods Þråws løgnen. And God will ðe unreghten følke neet wellføren.

6. Seg : "O ji Jøden, of ji behoftet, ðat ji Gods byndliþe in outnåme ðer (anðeren) mennesken sijd, wynskt ðan døþ, of ji sanþful sijd."

7. Jet si willen hit neewe wynsken, fanwege af hwat here hænde foresorgd haven. And God kennt ðe unreghten.

8. Seg : "Indeed skall døþ, fråm hwelk ji fleut, jyw sykerlijk drepen. Ðan skullt ji to ðe Kenner ðes unseenen and ðes geteugden tebakgesandt beun, ðan skall Hi jyw berighten, over hwat ji deedet."

9. O ji ðe geløvigen, hwann hit to Frijdagsgebidd geroopen biet, ijlt ðan til ðe orinnering Gods, and latet ðe handel hinder. Ðet is beter for jyw, of nor ji hit wistet.

10. And hwann ðet gebidd gefremmed biet, streekt jyw ður ðet land, um Gods hylþe te søken. And gewånt God mykel, so mugt ji orfolgen.

11. And hwann si een handel oðe eene underhålding seen, ijlen si ðartil, and laten ðig stån. Seg : "Hwat bij God is, is beter ðan underhålding and handel. And God is ðe beste Forsorger."

Hoftstykk 63 : Ðe Lijkettenden

In ðet name af God, ðe Genæþige, ðe Mildhertige.

1. Hwann ðe lijkettenden to ðir kommen, segen si : "Wi teugen, ðat ðou indeed Gods gesandte er." And God wit, ðat ðou indeed His gesandte er. And God teugt, ðat ðe lijkettenden indeed leugers.

2. Si nemen sijne eeþes als eene hylling, ðan dwalen si fråm Gods paþ weg. Indeed is yvel, hwat si doon.

3. Ðet is, for ðat si gelooveden, ðan ungelooveden, so sygelde God here herten, so ðat si neet forstån.

4. And hwann ðou hir sist, gefællt here bodige ðir. And of si spreken, lystenst ðou here sagds, als wæren si gestyttete holtstokkes. Si þenken, elk gyll sij til him. Si sind ðe fiende, so sij foresightig over hir. God fightet hir, hou gedrogen si sind.

5. And hwann him gesagd biet : "Kommt, Gods gesandte will God um forgefnis for jyw bidden.", þrawen si sijne hofte ansijde, and ðou sist hir wegdwalen, and si fororgølen.

6. Gelijk is hit to him, of ðou um forgefnis for hir biddest oðe neet biddest. God will hir neet forgeven. Indeed will God ðe forþråwenen følke neet wellføren.

7. Si sind ðette, ðe segen : "Spendet neet for hwo bij Gods gesandte is, tilðet si sig wegskateren." And to God gehøren ðe skattes ðer hevens and ðer Erþe, jeðough forstån ðe lijkettenden neet.

8. Si segen : "Of wi to ðe Stad (Medijne) tebakkommen, skullen sykerlijk ðe mæghtigsten ðarin ðe hønesten fordrijven." And bij God liggt ðe maght, and bij his gesandte, and bij ðe geløvigen, jeðough witen ðe lijkettenden hit neet.

9. O ji ðe geløvigen, latet jyw neet fan jere rijkdoms and jere kindere fråm ðe orinnering Gods afgestierd beun. And hwo ðet doot, ðette sind ðan ðe forleusers.

10. And spendet fråm hwat Wi jyw forsorgd haven, before døþ eene af jyw reekt, ðan segt hi : "Mijn Herr, letest Ðou mig nor for eene nåe frist hinder, gæve ik ðan sykerlijk ðe almøse, and wære ik twisken ðe reghtdooenden."

11. And God will neene seele hinderlaten, hwann here frist gekommen is. And God is allgewit over hwat ji doot.

Hoftstykk 64 : Ðe Gegensijdige Wiksel

In ðet name af God, ðe Genæþige, ðe Mildhertige.

1. Allt, ðet in ðe hevens and up ðe Erþe is, dylþt God, to Him ðe kyningskap and ðe løve, and Hi is ðe Allkunnende.

2. Hi is Ðette, Ðe jyw skoop. Ðan sind ðar twisken jyw ungeløvigen and geløvigen. And God is allseend over hwat ji doot.

3. Hi skoop ðe hevens and ðe Erþe in sanþheed, and Hi hywde jyw, and fullkamm jer hyw. And to Him is ðe outgang.

4. Hi wit, hwat in ðe hevens and up ðe Erþe is, and Hi wit, hwat ji geheem håldet, and hwat ji openlijk meldet. And God kennt, hwat insijde ðer herten liggt.

5. Hat jyw ðe beright ðetter neet gereght, ðe foreher ungelooveden ? Ðan kosteten si ðe boosen gefolge sijner saker, and for hir is eene smarte stråpe.

6. Ðet is, forðat here gesandten mid leuse bewijse to him kammen, ðan sagden si : "Skullen mennesken (als wi) uns føren ? So ungelooveden si, and þrewen weg. Jeðough orfyllt God Sigself. And God is selforfyllend, lofswerþig.

7. Ðe ungeløvigen behoften, ðat si neet gereerd beun skullen. Seg : "Ja ðough, bij mijn Herr skullt ji sykerlijk gereerd beun, and ðan skullt ji berightet beun, over hwat ji deedet. And ðet is for God ooþ.

8. So geloovet an God and His gesandte, sowell als an ðet Light (ðe Låse), ðet Wi neðergesandt haven. And God is allgewit over hwat ji doot.

9. An ðe dag, an hwelk Hi jyw for ðe Dag ðer Gadering gaderen will, skall hit ðe Dag ðes gegensijdigen Wiksels wesen. Ðan hwo an God geloovet and goode werke doot, him will Hi hise mistaks lesken, and hin in garden inkommen laten, beneðen hwelke fløde fleuten, foreewe ðarin dwellend. Ðet is ðet groote orfolg.

10. And ðette, ðe ungelooven, and Unsere Þråws løgnen, skullen ðe liede ðes fyrs wesen, foreewe ðarin dwellend. And hwat een yvel outgang.

11. Neene tyrþ geskit åne Gods orløfnis. And hwo an God geloovet, Hi will his herte wellføren. And God is ðe Allwitende.

12. And gehorkt God, and gehorkt ðe gesandte. Of ji ðan afþråwen, is ðan over Unser gesandte nor ðe leuse buding.

13. God, neen god outer Him. And up God skullen ðe geløvigen sijn troost setten.

14. O ji ðe geløvigen, twisken jere wijve and kindere kann ðar indeed fiende for jyw wesen, so sijd foresightig over hir. And of ji hir andskyldet, overseet and forgeft, is ðan God indeed allforgevend, mildhertig.

15. Indeed sind jere rijkdoms and jere kindere nor een røn, and bij God is eene groote løning.

16. So fryghtet God, so mykel als ji kunnt, lysent, gehorkt and spendet at best for jywselve. And hwo fråm sijn eegene geerignis bewart, ðette sind ðan ðe orfolgrijken.

17. Of ji to God een skøn lån leent, will Hi hit for jyw manigfælden, and jyw forgeven. And God is þankbar, langmødig.

18. Hi is ðe Kenner ðes unseenen and ðes geteugden, ðe Allmæghtige, ðe Allwijse.

Hoftstykk 65 : Ðe Trenning

In ðet name af God, ðe Genæþige, ðe Mildhertige.

1. O bude, hwann ji jyw fråm ðe frawen trennt, trennt jyw fråm him at (ðe ende af) here waghttijd, and rekent ðe waghttijd genawe. And fryghtet God, jer Herr. And fordrijft jere frawen neet fråm here højse. And si skullen neet forlaten, outerðet si eene leuse unsidlijkheed begån. And ðette sind Gods targer, and hwo ðise targer overtridt, is sykerlijk to sijne seele unreghtfærdig gewesen. Ðou witst neet, God mag eene (nywe) sake ðarafter forþbringen.

2. Hwann si ðan sijne friste gereght haven, håldet hir mid reghtnis tebak, oðe skeedet jyw fråm him mid reghtnis. And nemt twee reghtfærdige mennesken twisken jyw als teugen, and fremmt ðe teugnis fore God. Ðette biet ðarover for ðette geleerd, ðe an God and ðe Læteste Dag geloovet. And hwo God fryghtet, him will Hi een outweg maken.

3. And Hi will him forsorgen, fråm hwar hi hit neet orwaghtet. And hwo up God sijn troost settet, him is Hi genoogh. Indeed reekt God Sijne sake. Indeed bestevende God to alle þinge eene måte.

4. Als for ðette twisken jere wijve, ðe for sijn måneþblood wanhopt haven, of ji twijt, is here frist þree måneþe, and gelijk is hit for ðette, ðe nee måneþblood haven. And als for ðe swangeren endet ðe frist, hwann si sijne byrþen neðerleggen. And hwo God fryghtet, him skall Hi ður Sijn bysen ooþskap bringen.

5. Ðet is Gods bysend, ðe Hi to jyw neðersandte. Hwo God fryghtet, Him will Hi hise mistaks lesken, and hise løning forgrøten.

6. Latet hir (hwijlend here waghttijd) wonen, hwar ji wont, out jere (feemælige) middele. And harmt hir neet, um him ðet lijf hard te maken. And of si swanger sind, spendet ðan for hir, tilðet si sijne byrþen neðerleggen. And of si ðan for jyw ammen, geft him ðan here løning. Rødet mid reghtnis toeenanðer. And of ji neet eenig sijd, skall ðan eene anðere (frawe) for hin ammen.

7. Ðe welþige skall fråm sijne welþe spenden. And ðette, ðesse forsorging geskrenkt biet, skall hi ðan spenden, fråm hwat God him gegeven hat. God belastet neene seele, jander hwat Hi her gegeven hat. God will after hardskap ooþskap bringen.

8. And hou manige stæde wiðerstooden gegen ðe bysend sijnes Herren and hise gesandten. Ðan hadden Wi eene strange rekening for hir, and stråpten hir mid eene æglijke stråpe.

9. Ðan kosteten si ðe boosen gefolge sijner saker, and ðe ende herer sake was los.

10. God forebereedede for hir eene strange stråpe. So fryghtet God, o liede ðer fornomst, ðe gelooven. God sandte sykerlijk til jyw eene orinnering neðer.

11. Een Gesandte, ðe jyw Gods geliesten Þråws upsegt, um ðette, ðe gelooven, and goode werke doon, fråm ðe mørke til ðet light te bringen. Ðan hwo an God geloovet and goode werke doot, hin will Hi (God) in garden inkommen laten, beneðen hwelke fløde fleuten, foreewe ðarin dwellend. Indeed hat God him ðe forsorging fullgekommen.

12. God is Ðette, Ðe seven hevens and evenso manige erþer skoop. Ðe bysend (Gods) stigt between him af, ðarmid ji witet, ðat God ðe Allkunnende is, and ðat God sykerlijk allt in witenskap umfatet.

Hoftstykk 66 : Ðe Forbyd

In ðet name af God, ðe Genæþige, ðe Mildhertige.

1. O bude, hwarum forbiedst ðou ðir, hwat God ðir orloft hat, ðe orfylling ðijner wijve søkend? And God is allforgevend, mildhertig.

2. God hat for jyw upgelagd, hou ji jere eeþes lesken kunnt. And God is jer Munder, and Hi is ðe Allwitende, ðe Allwijse.

3. And als ðe bude to eene sijner wijve een behofting geheem skenkte, and si hit berightete, and God him ðarover andhulte, mald hi (Mohammed) een deel ðarfråm, and meeð een anðer deel. And als hi her ðarover berightete, sagde si : "Hwo hat ðir ðarover berightet?" Hi sagde : "Ðe Allwitende, ðe Allgewite hat hit mir berightet."

4. Of ji båþe (wijve ðes buden) til jer Herr bøtet, sind ðan jere herten sig sykerlijk genigen. And of ji jyw jeðough gegen ðe buden forbinden, is ðan God sykerlijk his Munder, and Geverel, and ðe reghtdooenden geløvigen, and ðe engels stån afterðet als understytters.

5. Magskeen will his Herr, of hi sig fråm jyw trennt, jyw ður betere wijve orsetten, ðe underworpen (to God), geløvig, froom, bøtend, þewenend, fastend sind, sowell førmerlijk andwedded als ook jungfræwlijk.

6. O ji ðe geløvigen, bewart jywselve and jere kyne fråm een fyr, ðesse brandsake mennesken and steens wesen skall. Over hit (wardend) skullen styrne and strange engels wesen. Si ungehorkten neewe God, in hwat Hi him bysent, and si doon, hwat si gebysend beun.

7. O ji ðe ungeløvigen, andskyldet neet todag. Indeed beut ji nor belønd, for hwat ji dooend weren.

8. O ji ðe geløvigen, bøtet til God mid eene uprighte bøting. Magskeen will jer Herr jere mistaks lesken, and jyw in garden inkommen laten, beneðen hwelke fløde fleuten. Ðettes dags will God ðe bude and ðette, ðe mid him gelooveden, neet anddiesken. Her light skall fore him and to here reghten strømen. Si skullen segen : "Unser Herr, tew unser light for uns and forgef uns. Indeed er Ðou ðe Allkunnende."

9. O bude, strijf gegen ðe ungeløvigen and ðe lijkettenden, and sij styrn gegenover him. And her toflyght skall Helle wesen. And hwat een yvel outgang.

10. God settet als bijspell for ðe ungeløvigen Nooghs wijf and Lots wijf forth. Ðe båþen weren mid twee Unserer reghtdooender þews, jet si bedroogen hir, and si (here mænne) nytteten him in neeþing fore God, and hit was gesagd : "Tredet ji båþen in ðet fyr mid ðe tredenden."

11. And God settet als bijspell for ðe geløvigen Faråws wijf, als si sagde : "Mijn Herr, byld mir bij Ðir een hous in ðe Garde, and redd mig fråm Faråw and hise werke, and redd mig fråm ðe unreghten følke."

12. And Merje, ðe doghter Imrans, ðe sijne kyskheed bewarde. Ðan blesen Wi to her af Unser geest in, and si geloovede in sanþheed an ðe wørde sijnes Herren and Hise bøke, and si was twisken ðe froomen.